Tværsnitundersøgelse af Mylagi (muskelsmerter)

Mange patienter, som tager statiner, oplever bivirkninger i form af ubehag/smerter/ømhed i musklerne. Hyppigheden er svær at fastslå, men angives at være helt op til 75 % hos de patienter, som er mest fysisk aktive. Det er en generende bivirkning, som desværre kan få patienten til at ophøre med statin-behandlingen.

I denne undersøgelse ønsker vi at belyse de molekylære mekanismer, som tænkes at ligge bag ved myalgien. Vi vil også undersøge, om de patienter, som oplever myalgi, også har en påvirkning af de biokemiske egenskaber i deres muskler, om deres sukkerstofskifte er påvirket, og om der er en målbar nedsættelse af muskelkraften.

Projektet er afviklet, og databehandlingen er i gang.

For mere information om delprojektet, kontakt:

• Anja Birk Kuhlman, Læge
• Tine Lovsø Dohlmann, Cand.scient.
• Thomas Morville, Læge

Longitudinel undersøgelse af nye statin brugere

Ved statin-behandling ses som mulig bivirkning, at der optræder muskelsmerter/ømhed/ubehag. Dette kan i nogle tilfælde forhindre patienten i at opretholde en fysisk aktiv livsstil, men det vides ikke med sikkerhed. Ligeledes vides det heller ikke, om fysisk træning rent faktisk kan forhindre, at der optræder muskel bivirkninger.

I dette delprojekt ønsker vi at fokusere på patienter som er på vej til at påbegynde en behandling med statiner (Simvastatin 40 mg/dag) på baggrund af forhøjet kolesteroltal, som ikke skyldes sygdommen ”familiær hyperkolesterolæmi”, og som påbegyndes i en primært præventiv hensigt.

Projektet er afviklet, og databehandlingen er i gang.

For mere information om delprojektet, kontakt:

• Anja Birk Kuhlman, Læge
• Tine Lovsø Dohlmann, Cand.scient.
• Thomas Morville, Læge

Et brugerperspektiv på hverdagen med forhøjet kolesterol

Omkring 11 % af den danske befolkning tager hver dag kolesterolnedsættende medicin. Brugen af kolesterolsænkende midler er således firdoblet over de seneste 10 år. I dag er kolesterolnedsættende medicin de lægemidler, der anvendes mest i både Danmark, Europa og USA. Samtidig raser debatten om, hvorvidt for få eller for mange er i behandling med kolesterolnedsættende medicin og medierne gør sit for at skabe fokus på ”folkesygdommen” forhøjet kolesterol. Men hvordan opleves livet med forhøjet kolesterol? Oplever man sig selv som syg? Og hvordan påvirker diagnosen ”forhøjet kolesterol” hverdagen, folks liv og identitet?

Delprojektet har fokus på brugerperspektivet på kolesterol og statiner og ønsker at besvare følgende forskningsspørgsmål:

• Hvordan opfattes risiko for fremtidig sygdom i forhold til risiko forbundet med livslang medicinsk behandling?
• Hvorfor og hvordan påvirker forhøjet kolesterol hverdagslivet hos nogle og ikke hos andre?
• Hvilken viden har folk om forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme og sundhedslivsstil – og hvorfra opnås denne viden?
• Og endeligt, hvordan påvirker ovenstående (risikoopfattelse, hverdagsliv og viden) folks beslutninger og handlinger i forhold til deres nuværende sundhedstilstand?

Projektet er etnografisk og anvender kvalitative metoder såsom interview, fokusgrupper og deltagerobservation til at indsamle viden.

Deltagerobservation er en veletableret forskningsmetode i antropologien, hvor forskeren samler viden ved at lære at forstå informanternes liv gennem aktiv deltagelse. Deltagerobservation kan f.eks. inkludere besøg i informantens hjem, deltagelse i forskellige dagligdagsaktiviteter og at være med ved lægekonsultationer og sundhedstjek. Informanterne rekrutteres bl.a. gennem almen praksis.

Læs mere på bloggen "Lay perspectives on life with elevated cholesterol".

For mere information om delprojektet kontakt:

• Sofie Rosenlund Lau, Cand.pharm., ph.d.-studerende

Et liv med kolesterolsænkende medicin i lyset af en medieskabt sundhedsdiskurs

Er arbejdstitlen på den mediefokuserede del af LIFESTAT-projektet. Formål det er at undersøge, hvorledes en bredspektret medieomtale af kolesterolsænkende medicin, de såkaldte statiner, påvirker den enkelte statinpatients identitetsarbejde og derved give en dybere indsigt i, hvordan medierne er med til at påvirke danskernes beslutninger i relation til eget helbred.

Metodologi

I henhold til en lang række forskningstraditioner indenfor medieforskningen vil både kvantitative og kvalitative tilgange blive anvendt i forsøget på at besvare ovenstående problemstillinger. Projektet vil således primært være empirisk funderet og forløbe i 3 faser:

Fase 1 vil være en landsdækkende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med fokus på medievaner blandt både statinpatienter og ikke statinpatienter. Survey'en skal således redegøre for udvalgsrammens demografi og medievaner med henblik på at afdække hvilke medier, der konsulteres, samt hvornår og hvor ofte det sker. Via en regressionsanalyse belyses hvilke demografiske faktorer, der vejer mest i forhold til hvordan og hvorfor, man benytter medierne som informationskilde. Survey'en vil danne det indledende fundament til den samlede forståelse af, om borgerne bliver mere bekymrede for deres helbred, når medierne konsulteres for viden om sygdom, eller om det modsatte er tilfældet.

Fase 2 vil være en kvantitativ content analysis, der systematisk vil beskrive og optælle arten af sundhedsrelateret indhold i tre dagblade/magasiner for en 3 års periode fra 2. halvår 2011 til og med 1. halvår 2014. Indholdsanalysen kombineres med en kvalitativ diskurs- analyse for at identificere de dybere lag af betydning og holdningsmæssigt indhold i de for perioden udvalgte tekster og vil danne grundlaget for analysen vedrørende agenda- setting og receptionsanalyse. Der vil blive fokuseret på sundheds-, kolesterol- og statinrelateret indhold i BT, Politiken og Alt for damerne. BT er selvudnævnt Danmarks førende sundhedsavis, men for socio- kulturelt at dække dagbladsspektrets læsere bredest muligt, vil BT's antipode Politiken også indgå som en del af samplet. Her ikke mindst tillægget Lørdagslivs sundhedssider. Alt for damernes rolle ønskes belyst for at uddybe den mere kulørte tilgang i en mindre sensations- præget og tabloid optik, men er kraftigt afhængig af resultaterne fra surveyundersøgelsen. Skulle det vise sig, at disse indeholder evidens for et bredere foretrukket medie, vil dette i stedet blive anvendt som genstand for analysen i fase 2.

Fase 3 vil være en receptionsanalyse, hvor de i fase 1 og 2 fundne resultater vil blive sat i relation til en underkohorte og de enkelte individer i denne gruppes demografi, livsstil og medieoplevelser. Data vil her blive genereret gennem kvalitative interviews. Der vil være tale om en kombination af respondentinterview og fokusgruppeinterview. De første vil være mere dybdegående for at opnå viden om den enkelte patients medieoplevelser, mens de sidste vil belyse mere generelle og socialt forhandlede ditto. Fokusgrupperne vil socialt, køns- og aldersmæssigt blive sammensat internt homogene og eksternt heterogene. Dette for at fordre størst mulig interaktion i grupperne, sikre diversitet i empirien og samtidig lette det analytiske arbejde. Samlet set vil 3. fase altså være en resultatmæssig udkrystallisering af forskellige gruppers delvist medieskabte fortolkningsrepertoirer og disses betydning for forståelse af egne problemer og livsvilkår.

For mere information om delprojektet kontakt:

• Kasper Bering Liisberg Ph.d.-studerende

Behandling af ældre med statin

Behandling af ældre med statiner har vist dårligere effekt end på yngre samt muligvis øget bivirkningsfrekvens og interaktionsproblematik. Behandlings vejledninger og behandlingsmål er udarbejdet på baggrund af en yngre population. Ikke desto mindre behandles den ældre aldersgrupper hyppigt med statiner med en stigning igennem de sidste år således, at over 30% af befolkningen over 80 år behandles med statiner idag.

Det overordnede formål med dette projekt er at kortlægge socio-demografiske-, helbredsmæssige- og lægefaktorer, som har betydning for start, fortsættelse og ophør (herunder compliance) med statinbehandling hos ældre i almen praksis. Endvidere ønsker vi at undersøge faktorer af betydning for opnåelse af de anbefalede behandlingsmål for kolesterol.

Forskningsspørgsmålene undersøges ud fra registermateriale fra almen praksis i Danmark, Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD), hvor der er registret data fra flere end 3.000.000 patienter i almen praksis indhentet fra lægernes elektroniske journalsystemer. Almen praksis data samkøres med sundheds data fra Danmarks Statistik og Lægemiddel Registeret.

Der undersøges hvordan patient variable: Køn, alder, indikation, kolesterol niveau, medicinering samt socioøkonomiske variable og lægevariable; type af praksis, geografi har betydning for ordination af statin. Ud fra en epidemiologisk kohorte, undersøges på tværs af alder faktorer af betydning for compliance samt effekt på kolesterol niveau af statin behandling.

For mere information om delprojektet kontakt:

• Andreas Heltberg Speciallæge i Almen Medicin, ph.d.-studerende

Patentudløb og nyhedsudbrud: Studie af to naturlige eksperimenter

Statinbehandling igangsættes oftest af den praktiserende, men mange patienter vælger ikke at begynde statinbehandling og mange afbryder behandlingen efter kort tid. Beslutningen om opstart og ophør af behandling er relateret til faktorer relateret til det enkelte individ som eksempelvis alder, erkendt hjertesygdom og holdninger til medicin. Ydre samfundsmæssige forhold, der ikke kendetegner det enkelte individ, kan også påvirke beslutningen. Det kan eksempelvis være økonomiske forhold som tilskudsordninger, guidelines for behandling og den information, der er tilgængelig for befolkningen.

I dette projekt fokuseres på to begivenheder, der kan have betydning for beslutning om opstart af og ophør med statinbehandling:

• Udløb af patentet på et simvastatin i 2002, der førte til et stort prisfald over får måneder.
• Den intense mediedækning af bivirkninger ved statinbehandling i sommeren 2008.

Disse begivenheder skete begge over en kort periode og kan betragtes som naturlige eksperimenter, hvor man kan studere effekten af eksponeringen ved at sammenligne med perioden umiddelbart før. Datamaterialet i dette studie er registerdata for hele den danske befolkning. Oplysningerne hentes fra lægemiddelregisteret, landspatientregisteret og Danmarks Statistiks sociale registre. Ved hjælp af statistiske og epidemiologiske metoder undersøges effekten af de to naturlige eksperimenter samt om effekten er forskellig for kvinder og mænd, i forskellige sociale grupper og i forskellige aldersgrupper.

For mere information om delprojektet kontakt:

• Margit Kriegbaum Postdoc

Spørgeskema undersøgelse

Bekymrede brugere af kolesterolsænkende medicin tager Q10
I medierne fremstilles Q10 som et kosttilskud, der kan afhjælpe muskelbivirkninger fra kolesterolsænkende medicin. Den videnskabelige dokumentation for at Q10 virker mod muskelbivirkninger er endnu begrænset. Dette rejser spørgsmålet om hvordan personer, der bruger Q10 finder informationer om sundhed og hvilke faktorer, der får folk til at vælge Q10.

I en spørgeskemaundersøgelse med 3050 deltagere har LIFESTAT-projektet undersøgt hvilke faktorer, der er forbundet med brug af Q10 hos personer på kolesterolsænkende medicin.

Brug af Q10 hos statinbrugere er forbundet med bekymring for afhængighed af statiner. Desuden bruges Q10 oftere af personer, der er stoppet med at bruge kolesterolsænkende medicin. Q10 brugere adskiller sig ikke fra resten af befolkningen med hensyn til alder, køn, helbred og uddannelsesbaggrund. I LIFESTAT-projektet vil vi desuden i et kontrolleret, randomiseret studie undersøge, om Q10 kan nedsætte muskelsmerter hos personer, der tager Simvastatin for at bidrage til den videnskabelige evidens for brug af Q10 til muskelbivirkninger.

Bivirkninger spiller en vigtig rolle for afbrudt behandling med kolesterolsænkende medicin
I en spørgeskemaundersøgelse har vi i LIFESTAT-projektet undersøgt årsagerne til at stoppe med kolesterolsænkende medicin. 82 ud af 134 (61 %) har angivet, at de enten havde oplevet bivirkninger eller var bekymrede for at få bivirkninger. Dette gør bivirkninger til den største faktor i forhold til at stoppe med behandling med kolesterolsænkende medicin. Mindre hyppige forklaringer er, at kolesteroltallet var tilbage i normalområdet, at det var lægens beslutning, prisen eller at personerne ikke oplevede, at medicinen virkede.

For mere information kontakt:

• Margit Kriegbaum og Kasper Bering Liisberg.

SUND, Biomedicinsk Institut

• Flemming Dela, MD, DMSci, Professor
• Jørn Wulff Helge, MSc, PhD, Professor
• Steen Larsen, DMSci, Associate Professor
• Anja Birk Kuhlman, MD. PhD student indtil 01.08.2018
• Thomas Morville, MD, PhD student  indtil 01.08.2018
• Tine Dohlmann, M.Sc., PhD student indtil 01.08.2017

SUND, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin

• Lene Rasmussen, PhD, professor
• Ian Hickson, PhD, professor
• Jon Ambæk Durhuus, PhD student

SUND, Institut for Folkesundhedsvidenskab

• Allan Krasnik, MD, professor
• Margit Kriegbaum, postdoc
• John Sahl Andersen, PhD, associate professor
• Andreas Heltberg

SAMF, Institut for Antropologi

• Bjarke Oxlund, PhD, Associate professor indtil 01.10.2017
• Sofie Rosenlund Lau, M.Sc., PhD student
• Birgitte Bruun, PhD, Postdoc indtil 01.09.2017

HUM, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

• Christa Lykke Christensen, PhD, associate professor 
• Kasper Bering Liisberg, PhD student indtil 01.02.2017
• Maja Klausen, PhD, Postdoc